Projekter

kulturrygsaekken

Kulturrygsækken tager hul på sin femte sæson 2017/18, og vi åbner for et skatkammer af fantasifulde og sjove kunst- og kulturoplevelser for børn. Levende og livsglad musik, dans, teater, film, billedkunst og arkitektur til alle daginstitutioner og skoler i hele byen.

De mange tilbud kommer både hjem til jer og åbner samtidig dørene for besøg hos byens mange kulturinstitutioner. En vifte af spændende forestillinger og workshops som bare venter på at blive brugt.

SamVærk

Rapporten handler om hvordan, børn og unge kan få en stemme i byens kulturelle liv via kunst og arkitektur. Den bringer flere forskellige vinkler på inddragelse af børn og kommer med mange bud på hvordan man skaber en interesse og et medejerskab hos deltagende børn og unge i events. Rapporten er oplagt som læringsmateriale og for alle med den mindste interesse i børn, kultur og events.

Vi vil også gerne sige tusind tak til alle der deltog i laboratoriedagen omkring samværk d. 6 dec. 2012. Det var en fantastisk inspirerende og hyggelig dag.

Festivalen SamVærk blev afholdt for første gang på Frue Plads i København d.31 aug. til 7.sept. 2012 med netværket Copenhagen Kids som initiativtager og arrangør. Festivalen er en vej til at give børnene og de unge en stemme i det samfund, de er en del af – gennem kunsten. Festivalen søgte at få udfoldet disse udtryk i offentligheden, i byrummet, gennem kunstneriske processer og i professionelle rammer.